Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

8. Borre Sømose og Borre

Borre Sømose 1:35.000
 
Borre by danner en lille ø i den store Sømose. Vejene ligger oppe på det tørre.
 
Borre 1:16.000
 
1 Pumpestationen i Borre Sømoses nordligste del.
 
2 Det middelalderlige Borre. Husrækken på venstre hånd går igennem hele byen, mens husrækken overfor trækker sig tilbage og danner torv foran kirken. Midt på pladsen står smedjen. Det hvide hus i højre husrække er rytterskolen.

Landskab: Kyst og nor

Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder, broer og

infrastruktur

Tid: Middelalder - 1660

Man kommer kørende ad landevejen med retning mod Klinten - og pludseligt forsvinder vejen dybt under en. Det er Borre Sømose, der kommer på tværs som et af de helt store landskabstræk på Møn. Det sker lige før det andet: Høje Møn, der hvælver sig op i baggrunden. To storslåede landskaber i kontrast, lige efter hinanden. Sømosen skærer næsten Høje Møn af: to nord-sydgående bakkekamme indrammer den store sømose. Sænkninger under havniveau nord og syd for peger på, at her engang var en fjord, og at der måske var forbindelse til vandet både i nord og syd. Flere bopladser fra jægerstenalderen, som er fundet ved den tidligere bred er tegn på dette. Midt i dalen ligger en bakkeknold, og på denne "ø" i landskabet ligger den ældste del af Borre med kirke og torv, smedje, gårde og huse. De ligger lidt højere end de nyere huse omkring, fordi sømosen engang var fjord med en ø og en by: middelalderkøbstaden, Borre.

Oprindeligt kunne man således sejle til byen, men allerede for 500 år siden var fjorden så tilsandet, at kun små både kunne sejle ind til Borre. Men efterhånden blev fjordåbningen mod Østersøen helt lukket af aflejringer, som overvejende bestod af flintesten fra Møns Klint. Da der samtidig skete en svag landhævning, blev fjorden meget lavvandet, og Borre Fjord blev til Borre Sømose.

Der var for fugtigt til landbrug, så i 1946 påbegyndtes afvandingen. Der blev gravet kanaler, lagt dræn og plantet læhegn. I nord, ude ved havet, blev bygget en pumpestation, som fortsat holder det drænede område tørt. Denne lavnings udvikling fra fjord med købstad til drænet landbrugsland er de kulturværdier som området repræsenterer.

Fra vejene langs sømosens "bredder" er der forholdsvis frit udsyn udover det store landskab. Gårdene ligger oppe ved vejen med deres "på det tørre". De mindre husmandssteder ligger ude "i" mosen. Fortsætter man ad vejen i vest, indover sømosen, finder man den nyklassicistiske pumpestation med den flotte, flodlignende afvandingskanal.

Kirken var middelalderkøbstadens midtpunkt - og højdepunkt. Kirken ligger på det højeste sted i byen, og bebyggelsen aftager herfra i alle retninger. Husene har lange, smalle grunde - ager og engdrag støder direkte op til baghaverne, og matrikelmønsteret afslører tydeligt byen som ø.

Hvornår Borre fik sine købstadsprivilegier vides ikke, men byen nævnes første gang omkring 1370. Vi ved dog, at Borre får fornyet sin købstadsstatus i 1460. Kirken er betydeligt ældre, fra første halvdel af 1200-tallet. Netop placeringen i bunden af fjorden har gjort, at Borre havde del i sildefiskeriet i middelalderen og den rigdom, dette bragte med sig. Efter sigende fik Borre sine købstadsrettigheder, så myndighederne kunne komme den ulovlige skudehandel til livs.

Borres nedgangsperiode begyndte omkring år 1500, hvor mundingen sandede til, og sildefiskeriets betydning aftog. Yderligere blev byen angrebet af lübeckerne i 1510, hvor bl.a. kirken brændtes ned. På trods af dette beholdt Borre sine købstadsrettigheder indtil 1648.

SøgLitteraturLinksKontakt