Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

6. Nyord

Nyord 1:35.000
 
1 Nyord havn med fiskerskure langs vejen ned til molen og stejle/ophalingspladsen overfor.
 
2 De uudflyttede gårde ligger trukket tilbage fra og ofte højere end landsbygaden. Denne gård, Nordgade 7, er yderst velbevaret og smukt istandsat. Det lange stuehus er en type, der hyppigt ses i kommunen. Gården er fredet.
 
Møllestangen, udsigtstårnet, hvor Nyords lodser holdt øje med trafikken i Stege Bugt. Det var vigtigt hurtigt at få øje på skibe, der krævede lodsning.

Landskab: Kyst og nor

Tema: Fiskeri, søfart og færgefart

Tid: 1660 - 1790

Selv om Nyord i dag har broforbindelse til Møn, bærer øen i høj grad præg af i mange år at have været et isoleret øsamfund. Nyord er udposten, fjernt fra Stege, og Nyord er udsigtsposten, midt i Ulvsund. Nyordboerne har forstået at udnytte den placering. I vest på morænebakken, der nærmest danner en ø på øen, er der fast grund under fødderne. Her ligger byen, og fra lodsudkigget vest for kunne man holde øje med, hvornår der var skibe, som skulle lodses igennem.

Man ved, at allerede i 1500-tallet boede der folk, som kunne lodse skibene igennem det farefulde farvand omkring øen, og fra 1700-tallets slutning fik nyordboerne ret og pligt til at lodse. Det var en beskæftigelse som mere end supplerede landbruget - det var en rigtig god forretning. Fra 1871, hvor lodstvangen blev ophævet, aftog lodseriet, og i 1966 blev det endeligt nedlagt. Men husene er der endnu. To længer med små lodsboliger ligger lidt for sig selv i byens nordlige del, og lods- og skipperhuse ligger mellem landsbyens øvrige huse. De ligger typisk ud til gaden, så de store gårde synes at komme i anden række - ligesom landbruget gjorde, når lodseriet kaldte. Sejlads og lodseri affødte serviceerhverv som gæstgiveri og provianthandel, og en af byens mange købmandshandler er stadig i vigør. Nyord havn er fortsat et levende sted med stejleplads, fiskerskure og fiskerbåde, foruden lystbådene.

Nyord By er en af de få landsbyer i landet, hvor gårdene ikke er udflyttet ved udskiftningen. Måske var årsagen netop lodseriet. Man ville være tæt på lodsudkigget, så man kunne høre, hvornår man skulle springe til. Eller det kunne være på grund af øens særlige landskab, hvor dyrkningsjorden lå nogenlunde samlet på morænebakken med de flade, uopdyrkede strandenge omkring sig. Det vides ikke, og måske var der netop flere grunde til at blive, hvor man var. En enkelt gård ligger dog udenfor landsbyen, men den blev først flyttet ud i 1906.

Ved krongodssalget i 1769 var Nyords 20 bønder gået sammen og havde opkøbt deres gårde og jorder. Da jorderne blev udskiftet, omkring 1820, blev gårdene, som omtalt, ikke flyttet ud fra landsbyen. Gårdenes marklodder blev dog samlet for at opnå mere rentable forhold. Antallet 20 genfindes også i matrikelopdelingen af øen i dag og afsløres af stiforløb og levende hegn, der stråler ud fra byen i den halve stjerneudskiftning, som øen blev inddelt i. Middelalderlandsbyens bebyggelsesmønster er derfor bevaret med gårdtofter (gårdens grundareal med have og udenomsarealer), gadehuse, torve, gader og stræder. Ejendomsforholdene kan også aflæses indenfor byens rammer i stakitter og stengærder, som omgiver gårdenes tofter. Tofterne ligger nogenlunde plant, men da gaden falder ned mod havnen, bliver tofterne næsten som terrasselignede plateauer og fremhæver dette særlige og velbevarede træk, som tofterne udgør.

Byen er skarpt adskilt fra eng og ager. Der var dog langt ud til de fjerneste marker. Derfor byggede man markskure, så man ikke skulle have de tunge markredskaber med hver gang, man skulle i marken. Nogle af disse oprindelige markudhuse står stadig og bør fortsat bevares af kulturhistoriske årsager. Nogle af dem trænger til en nænsom, men gennemgribende istandsættelse.

Kirken ligger på det, der var landsbyens forte, det fælles areal i byens nordlige, højtbeliggende del. Kirken skiller sig med sin ottekantede form arkitektonisk ud fra gårdenes lave længer. Kirken er først opført i 1846, så nyordboerne skulle tidligere sejle den lange vej til Stege. Det er karakteristisk for Nyord, at skikke holdes længe i hævd. Således er kirken og klokkeringningen en central del af nyordboernes liv. Der ringes morgen og aften med håndkraft fra den lille klokkestabel.

Nyordbroen blev opført i 1968. Det skabte bekvem forbindelse til Møn, men affolkede også øen. I dag er flere af byens huse og gårde ferieboliger.

SøgLitteraturLinksKontakt