Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

5. Sommerhuse på Ulvshale

Sommerhuse på Ulvshale 1:25.000
 
1 Når man ser sommerhusene på Sandvejen, ledes tanken hen på de sorte kjoler og pyntelige, hvide forklæder, som tjenestepigerne havde på, når de tog med på landet og vartede op for byens bedsteborgere og forretningsdrivende omkring 1920, da husene blev opført.
 
2 Enkelte sommerhuse på Mågenakken har bevaret den oprindelige husstørrelse og de originale materialer: sort træbeklædning med hvide vinduer og vindskeder, lav taghældning og tagpap.
 
3 Ved Ulvshalevej ligger sommerhusene mellem træer og vandhuller.
 
4 Sommerpensionat, Petershal, blev bygget i 1925.

Landskab: Kyst og nor

Tema: Rekreation

Tid: 1880 - i dag

Ulvshale er en sand opvisning af "sommerhuset gennem tiden". Jorden på Ulvshale er ikke god landbrugsjord, og måske har netop den omstændighed givet muligheden for denne anden udnyttelse. Den nære beliggenhed til vandet har også været tiltrækkende. Og vand er der er nok af: langs kysten hele vejen rundt, og i strandenge, rørsumpe og vandhuller. Ulvshale Skov dækker store dele af halvøen, og denne lette, kystnære skov og de omkringliggende strandenge er det fælles vilkår, som sommerhusene er tilpasset. Kulturmiljøets bærende værdier er netop denne særlige og sårbare relation mellem sommerhuse og landskab.

En stribe sommerhuse ved Sandvejen, bygget mellem 1918 og 1921, ligger på række langs skovbrynet. Sommerhusene udgør en ensartet række huse, både hvad angår materialer, form og farver. Alle husene har høj tagrejsning og altan i gavlen mod vandet. De sorte facader smykkes af hvidmalede vinduer og døre med fine snedkerdetaljer. På den anden side af Ulvshalevej ligger sommerhusene ikke langs skoven, men i skoven mellem birketræer og vandhuller. Mange af dem er opført på stolper, så huset løftes fri af den til tider meget våde jord, som også giver det grundlæggende vilkår i området: myg. En yngre hustype går igen bestående af ét stort sadeltag, helt til terræn, næsten som bogstavet A. Og har du sagt A, bør du også sige B. Det skal forstås på den måde, at det i reglen giver et bedre resultat at bygge mere et andet sted, end at bygge til eller om på denne sluttede form.

En lille klat sommerhuse, Mågenakken, ligger helt uden for skoven. Sommerhusene ligger isoleret som på en "ø" af lidt mere fast grund i et sumpet strandengslandskab. Beliggenheden er, noget atypisk, ud til vandet. Ellers er sommerhusene på halvøen opført et stykke fra - og i læ for - kysten. Udstykningsmønsteret er ligeledes karakteristisk med smalle grunde, fra vej til strandlinje, så udsigten fordeles ligeligt. Husene er fra 1930'erne og 1940'erne. De øvrige områder på Ulvshale er præget af sommerhuse med individualitet, udbygninger og tilbygninger - dog med et vist fælles materialevalg: træbeklædning og ofte tagpap på taget. Og dette materialevalg bør bevares. Enkelte sommerhuse fra 1970'erne og 1980'erne i mursten har mere karakter af parcelhuse og tilpasser sig ikke skovkarakteren.

Udbygningen af Ulvshale genkendes fx fra Feddet ved både Præstø og Roskilde fra omkring 1910-1920. Før den tid var der omkring 1900 blevet opført badehuse langs Ulvshale Strand, men nu ville borgerskabet ud at bo ved skov og strand om sommeren. Først blev der bygget pensionater, siden kom sommerhusene til. I 1930'erne bredte der sig en folkelig sundhedsbølge, som lagde vægt på krop, lys og luft, og endnu flere sommerhuse kom til. Det blev mere almindeligt at have eget sommerhus - eller at leje et. Og lovgivningen fulgte tidsånden: i 1938 fik alle ansatte to ugers betalt ferie om året.

SøgLitteraturLinksKontakt