Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

4. Halvøen Ulvshale

Halvøen Ulvshale 1:35.000
 
1 Hegnede Bakke hæver sig i baggrunden over den flade strandeng, Vedelen, og er kulturmiljøets rumlige og landskabelige afgrænsning. Vedelen danner, sammen med et lyngområde med spredte enebærtræer, optakt til den tættere skov. Lyngarealet er rest af et større hedeareal, som strakte sig fra skansen i nordvest til Vedelen i sydøst.
 
2 Midt i skoven står nogle store, gamle ege tilbage omkring en lysning. Stedet kaldes "Festpladsen", og er gennem tiden blevet brugt som samlingssted.

Landskab: Skov

Tema: Skovbrug og rekreation

Tid: 1790 - 1880

Ulvshale er et spektakulært eksempel på havets processer. Halvøen er opbygget af enorme mængder af sand og grus, som stammer fra havets erosion af klinterne længere mod øst. Materialerne er ført mod nordvest af havstrømmene, for endeligt at blive afsat i krumodder og strandvolde. Kugleflinten ligger i store lommer og volde langs stranden og i undergrunden. De ældste strandvolde findes nær Hegnede Bakke og de yngste på den nordligste del af Ulvshale. Her markerer de sig meget tydeligt og giver skovbunden et bølget udseende med vandfyldte lavninger mellem voldene. Dette naturgrundlag har affødt et meget varieret landskab, som har tiltrukket mennesker gennem årene; dels for at udnytte naturgrundlaget til produktion af forskellig art, dels til udflugt og fornøjelse. Skoven i området har tjent begge formål samtidig. Landskabet har i dag næsten erobret resterne af de nedlagte produktionsanlæg. Kulturmiljøets bærende værdier består af sporene efter denne udnyttelse af området: skov- og naturressourcen, som bliver til udflugtsmål.

Skoven er gammel, lysåben græsningsskov, der i 16-1700-tallet var rig egeskov. Skoven var fællesskov, efter at den ved krongodssalget i 1769 blev solgt til Steges borgere. Skoven tjente såvel produktionsmæssige som rekreative formål, men blev efter 1769 dog stærkt forhugget. Skoven blev også brugt til græsning for kvæg og oldensvin, hvilket bidrog til skovens fortsatte misvækst. Tangdiget på Ulvshales nordvestside blev opbygget som værn mod de løsgående kreaturer, og vogterhuset ved diget var bolig for den mand, der vogtede Udbybøndernes græssende kvæg. I dag forhindrer diget tang i at drive ind i skovområdet ved højvande og pålandsvind. Diget består af vandrette lag af tang, som holdes på plads af dæklag af sand og sten.

Ved den kongelige fredskovforordning i 1805 blev skoven på grund af sin ringe tilstand ikke regnet for fredskov - men som græsningsareal. I 1839 bestemte staten, at en del af skoven skulle tilplantes, hvilket den blev i tiden 1840-1860. Ved en udskiftning af Ulvshale overdrev, formentligt i 1870, blev hele skoven frivilligt hegnet og inddraget til fredskov. Tidligere rigsdagsmand og stifter af Rødkilde Højskole, Frede Bojsen, tog i høj grad del i skovens bevaring, og han lod Vedele Sø dræne. Han købte i 1890 Ulvshalegård - den eneste gård i området - og opførte i 1894 et udkigstårn i skoven, hvorfra man kunne se over trætoppene til Sjælland og Stege. Fundamentet kan endnu findes, selv om det gemmer sig godt i skovbunden.

I skovområdet sydvest for vejen består beplantningen især af birke- og elletræer, og mellem stammerne ligger sommerhuse. Området afgrænses af en sti, kaldet Telefonstien. Stien var tidligere hovedvejen til Ulvshale og Nyord, og man satte telefonpælene op her - det forklarer navnet. Områderne nord og syd for skoven ligger som større sammenhængende områder med strandeng og rørsump. På nordsiden afgræsser kvæg dele af rørsumparealet, der derfor fremstår som strandeng.

Udover skovbrug var her teglværk og flintudvinding. Hegnede Teglværk var i funktion mellem 1856-1908, og udskibningsbro og teglværksgård findes stadig, ligesom lergravene danner store sølignende bassiner. Flintudvindingen begyndte omkring 1917 og blev en verdensomspændende eksport. Produktionen ophørte i 1974, men spor af sorteringsanlægget kan ses vest for broen til Nyord.

Hele Ulvshale - med undtagelse af et sommerhusområde nord for Hegnede Bakke - er nu en del af et større regionalt naturbeskyttelsesområde og er dermed omfattet af en række arealbeskyttelser.

SøgLitteraturLinksKontakt