Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

3. Stege Sukkerfabrik

Stege Sukkerfabrik 1:16.000
 
Sukkerfabrikkens ældste dele er opført i 1884, bl.a. hovedbygningen med den flotte sandstensportal. Arkitekten bag byggeriet er L. Fenger, der også tegnede Rødkilde Højskole.
 
1 Bag Sukkerfabrikkens røde bygninger spiller siloerne sammen med rampeanlægget, hvor lastbilerne læssede roerne af.
 
2 Jordbassinerne benyttes i dag som rekreativt anlæg. Digerne, der tjente til at adskille bassinerne, aftegner sig tydeligt - de nærmest bugten er vandfyldte, i andre går græssende får og holder vegetationen i ave.
 
3 I Fabriksgade og Nygade er kontrasten mellem den store fabrik og de små arbejderboliger slående. Der er ingen tvivl om tilhørsforholdet til fabrikken.

Landskab: Kyst og nor

Tema: Håndværk, industri og produktion

Tid: 1880 - i dag

Sukkerfabrikkens store bygninger dominerer Lendemarke. Siloer og skorstene stikker op og blander sig i gadebilledet - også ovre i Stege. Fabrikken ligger i et næsten fladt morænelandskab på det næs, som stikker ud i det smalle farvand mellem Stege Nor og Stege Bugt. Vest for fabrikken ligger det store, inddæmmede område med jordbassiner. Den jord, der var i spildevandet fra sukkerroerensningen, bundfældede sig her. De sidste syv bassiner blev anlagt i 1982-83, og ved sukkerfabrikkens lukning i 1989 var flere af bassinerne endnu ikke fyldt op med jord. I dag er det vidstrakte område fredet og er byens grønne nærområde.

Sukkerfabrikken er bygget i historicistisk stil med røde, blanke sten, opmuret i murpiller med blændingsfelter. Hertil kommer store bygningskroppe og høje skorstene. Nogle nyere betonsiloer står bag det gamle byggeri og indgår markant i byprofilen sammen med Sukkerfabrikkens skorstene. Nogle huse ligger nærved og slægter sig på fabrikkens arkitektur: det er den tidligere direktørbolig og to store ejendomme, opført som lejekaserner for medarbejdere. Fabriksanlæggets størrelse og udstrækning modsvarer ganske godt fabrikkens omfattende virke og betydning for øen. Sukkerfabrikken var i over hundrede år, fra 1884-1989, en vigtig arbejdsplads. Fra de store marker fandt roerne vej over øen via roebaner og saftstationer. Der var saftstationer i Holme, Pollerup, Damsholte og Damme. I dag er kun saftstationen i Damme tilbage samt en remisebygning fra roebanen i Holme.

I 1886 etableredes "Stege Sukkerfabriks Byggeselskab", og på Fabriksgade opførtes fra 1885-1900 en række små dobbelthuse. Dobbelthusene i Fabriksga-de blev suppleret af huse i Nygade, og disse to gader står i dag som fine eksempler på arbejderboliger, trods ombygninger. I 1912 blev endnu et boligselskab stiftet: "Arbejdernes Byggeforening". Her opførtes på Enighedsvej flere fritliggende boliger i tidsrummet 1913-15. Mange af disse småvillaer har undergået forandringer i tidens løb, men karakteren er fastholdt med smalle villaveje, forhaver og udhuse - og en lidt uhøjtidelig stemning.

SøgLitteraturLinksKontakt