Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

2. Det græske kvarter

Det græske kvarter 1:8.000.
 
Postkort fra omkring 1910 med de to nybyggede villaer, Alpha og Beta. Villaerne er de første, der blev bygget i det græske kvarter.
 
1 Husrækken på Athenevej består af huse i individuelt formsprog, mens husrækken her på Græskevej er mere ensartet.

Landskab: Strukturer på tværs af landskabet

Tema: Bybebyggelsen

Tid: 1880 - i dag

Med Det græske kvarter gik Stege for alvor over volden. Enkelte huse lå der allerede langs Storegades forlængelse i øst, men kvarteret var en af de første større udstykninger af bar bymark. Det regulære bebyggelsesmønster og den ensartede arkitektur viser da også tydeligt, at kvarteret er anlagt efter bestemte retningslinjer. Ligesom indenfor volden blev de første grunde, vestsiden af Græskevej, anlagt som lange grunde ned mod kysten og med grunde, som længe stod ubebyggede. Som mellem Langgade og Rådhusgade blev de efterhånden bebygget, så området i dag er helt udbygget.

Husene er opført i flere tempi fra 1908 med tyngdepunkt omkring 1925-1930 - enkelte er yngre, men ikke medtaget her. Kvarterets gadenavne, Athenevej, Græskevej, Apollovej og Hellasvej afslører også, at her er tale om overordnet planlægning. Det samme gælder husnavnene, der fortsatte det græske med Alpha og Beta. Siden kom flere til, enkelte med latinske navne, måske ved en fejl. Andre fik aldrig navn, selv om det fra kommunens side syntes at være bestemt, at de skulle have det.

Kvarteret er anlagt nær kysten, men ikke i yderste række. I begyndelsen af det 20. århundrede blev den helt tætte beliggenhed ved vandet ikke opfattet som attraktiv til helårsbeboelse - "man" var jo ikke fisker! En pavillon i haven ned mod kysten er der dog blevet plads til ved et af de ældste huse. Husene har en lille forhave, flere med fint stakit, så bebyggelsen får havebykarakter. Andre har belægning, så der dannes en lille plads foran. På flere af grundene er der udover selve villaen bygget udhuse eller værkstedsbygninger. De mange sidehuse er således de fleste steder oprindelige. De tidligste huse er lidt større end de øvrige. Det var i første omgang Steges bedsteborgere, der byggede, og flere af villaerne fik glaserede tegl på taget.

Flere bygmestre har præget kvarteret, navnlig bygmester H.P. Winther, der også har bygget andre af de nye villaer uden for volden. Den arkitektoniske stil er for de fleste af husenes vedkommende inspireret af Bedre Byggeskik, men de ældste huse afspejler også nationalromantiske strømninger. Husene udtrykker et spil mellem ensartethed og individualitet. De huse, der ligner hinanden, ligger især på østsiden af Græskevej, mens individualiteten kommer til udtryk i byggestilen på vestsiden af Græskevej og på Athenevej. Det er væsentligt, at denne fortælling om husenes indbyrdes hierarki ikke mistes ved, at de enkle huse bliver for "fine". Det ensartede præg bør bevares, hvor det har bærende værdi.

SøgLitteraturLinksKontakt