Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

1. Stege inden for volden

Stege inden for volden 1:8.000.
 
1 Storegades facader viger tilbage og danner et torv ved broen. I øst herfor lå Stegeborg. Kirketårnet stikker op i baggrunden.
 
2 Kig fra Lendemarke over mod Stege og havnens bedding, der ligger ud mod Noret.
 
 
3 Fra Storegade er der mange steder kig ind til baggårdene, her Luffes Gård med det nyindrettede bryghus for enden.
 
4 I Langgade ses sammenhængende facaderækker med saddeltage i længderetningen. Kirken danner et flot fixpunkt for enden.

Landskab: Kyst og nor

Tema: Fiskeri, søfart og færgefart

Tid: Middelalder - 1660

Stege er en gammel købstad, og byen rummer mange spor fra middelalderen. Byen ligger på et næs i det smalle farvand, som forbinder Stege Bugt med Stege Nor. Den brede Stege Bugt og det smalle, søagtige Stege Nor danner tilsammen en næsten timeglasformet figur, hvor Stege ligger i indsnævringen, midt på Møn. Det vil sige på "indersiden" af øen. Det er på mange måder en ideel placering, som har haft stor betydning for byens udvikling.

Oprindeligt var Noret en af de mange dale, som gennemskærer Møn. Noret blev først fyldt med vand, da stenalderhavet skyllede ind over området. En anden af disse dale er Borre Sømose, hvor Møns anden købstad, Borre, lå i middelalderen. Steges købstadsprivilegier nævnes første gang i 1268, mens Skt. Hans Kirke blev opført allerede i første halvdel af 1200-tallet og sættes i forbindelse med Hvideslægten. Jacob Sunesen var af denne slægt, og han styrede Møn i første halvdel af 1200-tallet.

Kirken ligger stor og mægtig, tæt omgivet af bebyggelse - det opleves, som var den skåret ud i bebyggelsen. Kirkemuren holder sammen på området, og trafikken ledes udenom. Er man til fods, kan man gå op ad det smalle Provstestræde med lave huse, der skubber sig frem og tilbage, så gaden må sno sig. Her er et andet spor fra middelalderen: Provstestræde 2 har rester af et oprindeligt murværk med munkesten, sandsynligvis fra 1400-tallet.

Voldanlægget og Mølleporten er ligeledes fra 1400-tallet og afgrænser byen mod nord og øst. Egentlig var der tre porte, men kun den ene er bevaret. Som købstad fik byen særlige privilegier i form af handel og håndværk, og disse privilegier fik med volden en fysisk afgrænsning i forhold til det omgivende samfund. Volden havde naturligvis også sikkerhedsmæssig betydning og var oprindeligt uden træer, så man uhindret kunne se fjenden. Voldanlægget er godt bevaret, og dets tidligere funktion som forsvarsværk for Stege er let forståelig. I dag står trærækker på hver side af voldgraven og giver byens ældste dele en smuk og frodig indramning. Helt frem til 1988 kørte trafikken gennem Mølleporten. Denne oprindelige funktion som grænseovergang til byen har porten mistet. Til gengæld skånes Mølleporten som bygningsværk.

Bykernens gadenet, det vil sige Storegade, med den tragtformede udmunding af Storegade, er opstået med den nu nedrevne Stegeborgs anlæg. De inderste dele af Langgade, Rådhusgade og Møllebrøndstræde samt Skt. Knudsstræde er i sig selv middelalderlige træk. Nogle af gadens elementer er ændret, fx ligger rådhuset ikke længere på torvet, men ved torvet. Men hovedstrukturen er fastholdt.

Når man ankommer til byen, fanges øjet af en række små, fint udsmykkede huse på hver side af broen. De spiller sammen med de lidt større bygninger ved udmundingen af Storegade, Hages Gård og posthuset, der ligeledes har hvidmalede, dekorativt udformede gesimser og bånd på facaderne. Det er med til at give et pynteligt førsteindtryk af byen. Den tragtformede udmunding af Storegade suger opmærksomheden videre op i gaden, der lidt efter krummer og skifter retning. Det vækker nysgerrighed og leder videre. Først ved Torvet er der fuldt overblik - helt op til Gåsetorvet, hvor en nedrevet kirke, Skt. Gertruds, engang har ligget. Efter Gåsetorvet skifter Storegade brat retning mod Mølleporten og går snævert forbi Empiregården. Dette, det middelalderlige gadenet, er en væsentlig struktur i kulturmiljøet.

Byen er opdelt i smalle og lange matrikler, der giver gaden korte facadelængder og mange side- og baghuse. Dette træk er væsentligt at fastholde i byens udvikling. Fra hovedgaden kan man flere steder kigge ind i baggårdene, som er meget forskellige. Nogle er med kig til Noret. Disse kig ind bagved, og nogle steder videre ud i landskabet, giver smutveje og ikke mindst transparens og luftighed i bebyggelsen, som knyttes sammen med det omliggende landskab og vandet.

Sidegaderne Rådhusgade og Langgade udgør næsten sammenhængende facaderækker nærmest bykernen. Det giver klare og veldefinerede gaderum med urban karakter, selv om husene er af beskeden størrelse. I Langgades nordlige del er der udsigt til vandet gennem slipper, over hække og gennem haver. Beplantningen får mere plads i takt med, at bebyggelsen udtyndes, og volden nærmer sig. På samme vis opleves arealerne syd for hovedgaden som en overgangszone, der gradvist bliver grønnere, indtil de grønne arealer mellem Noret og bagstrædet, Søndersti, helt tager over.

Havnen har forskellig karakter på hver side af broen. Mod syd findes rutebilholdeplads, supermarked, boliger og et lille værft/bedding og en privat virksomhed tæt på bolværket. Mod nord åbner sig en mere rekreativ side med promenade og lystbådehavn. På Lendemarke-siden af havneindløbet har havnen samme todelte karakter. Tømmerhandelen nord for brofæstet er i solide, røde sten, mens små fiskerhytter syd for står i træ. De bagvedliggende bygninger med supermarkeder udgør en alt for stor kontrast og et vældigt spring i skala. Som altdominerende baggrund står dog Sukkerfabrikkens vældige bygninger og siloer. I dette område udgøres kulturmiljøværdierne af de elementer, der har relation til havnen: Fiskerhytterne, bolværket og tømmerhandelen.

SøgLitteraturLinksKontakt