Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

18. Marienborg gods

Marienborg 1:25.000
 
1 Marienborgs akse går ned gennem alléen og ind gennem portbygningen.
 
Forrest i anlægget ses den hovedbygning, der blev opført i 1855 og nedrevet i 1984. Luftfoto fra slutningen af 1930´erne.
 
2 Villaen på Doktorbakken er arkitektonisk nært beslægtet med Jagthytten i parken.
 
3 Portalen med de to længer på hver side præsenterer Marienborg, når man passerer ad hovedvejen. Den er bygget i 1856.

Landskab: Ager, bakkeland og overdrev

Tema: Landbrug og bebyggelse

Tid: 1790 - 1880

Marienborg ligger i et morænelandskab med langstrakte bakker og dalstrøg. Dalstrøgene er del af den vandfyldte dal, der udgøres af Stege Nor og som fortsætter mod vest i Askeby - Røddinge sø. Søen er drænet og benyttes til græsningsarealer, så området har kunnet indgå i godsets drift.

Landskabet omkring Marienborg er meget varieret og veksler mellem skov, park, mose, mark og eng. De store marker syd for herregården breder sig ud over det bølgede terræn, men bremses brat af Grønved Skov. Storkeskov og Nylukke Skov grænser markerne af i øst og vest. På samme vis lukker Gammel Dyrehave sig om herregårdens bygninger og parken. Og som disse skove danner ramme for panoramaet, danner de også grænse for kulturmiljøet. Flere huse er lagt i skovbrynene, ligesom skovarbejderhusene, der danner en fin husrække ved Nylukke Skov. Dertil kommer den højtbeliggende og flotte villa, Doktorbakken, der meget passende er bygget i en stil, der er inspireret af Schweiz - og har en arkitektonisk søster i Marienborgs park, Jagthytten.

Selve Marienborg putter sig i det bølgede terræn, men anes nu og da, når man passerer, hvis da ikke skovstykker skyder sig ind foran og afbryder sigtelinjen. Fra nord er Marienborg dog helt skjult af parken. Herregården gør alligevel opmærksom på sig selv, og ikke kun med den allé, som de fleste herregårde bruger for at tiltrække sig opmærksomhed. Når man passerer på landevejen, står der pludselig en flot, klassicistisk portal med to huse omkring, helt ud til vejen. Selve herregården er næsten ude af syne, mens naboen, Damsholte Kirke, gentager motivet. Her står også to huse og danner port om indgangen til kirkegården med den fine kirke. Arkitekturen i de to bygningsanlæg er i en samklang, som udgør et særligt indslag på hovedvejsstrækningen.

Fra herregårdsalléen er der uhindret udsigt til Damsholte kirke, som nærmest ligger på marken oppe ved landevejen. Overfor portalen - på den anden side af vejen - ligger et lavtliggende, hvidt hus. Bygningens søjleoverdækning fanger blikket. Det er den tidligere smedje med en rød trælade bagved. Alléen fortsætter bag disse huse, men i en noget løsere udgave. En mere stringent allé findes længere mod sydvest. Her danner en ny allé en parallelforskudt fortsættelse af herregårdsalléen og går ned over de store herregårdsmarker, forbi forpagtergården, Egeløkke. På Egeløkkes langside er en lille bygning med afrundet form hægtet på vestfacaden. Det er en hesteomgang, hvor hesten var spændt til bomme på en aksel, så hestens bevægelse kunne overføres til en landsbrugsmaskine - hestekraft. De små udluftningshuller i de øverste tavl i bindingsværket på facaden danner et næsten dekorativt, spinkelt mønster. Den lange facade kunne have været dobbelt så lang, men kun halvdelen af gården er bevaret.

For at komme ind til selve Marienborg går turen gennem portalen. Inden for portalen gentages motivet med to bindingsværkshuse med udlænger i symmetri om alléaksen. Aksen fortsætter hen over broen, der går over den tidligere voldgrav og ind gennem herregårdens portbygning til gårdspladsen. Her flankeres gårdrummet af to sidebygninger - den ene noget længere end den anden. Aksen fortsætter over gårdspladsen ud mellem to høje træer. Herefter løsnes det faste greb, og den romantiske haves bløde linjer tager over. Engang lå her en hovedbygning i italiensk stil, men den blev nedrevet i begyndelsen af 1980'erne. Den savnes. Hele oplægget er der: akse, allé og park, men kulminationen er væk. Parken er udformet med svungne stier, kanaler, søer, broer, monumenter - og villaen, Jagthytten. I randen af parken ligger det tidligere hollænderi; det er en anselig stråtækt bindingsværksbygning, der i dag udgør godsets hovedbygning. Avlslængerne ligger øst for hovedanlægget. De ældste længer er i gule sten med halvvalmede, store tage. Bygningerne er tegnet af V. Tvede i 1869 - og med udvidelser i 1908.

Marienborg opstod ved krongodsssalget 1769 af landsbyerne Æbelnæs, Lind, Sprove, Røddinge, Rytse-bæk, Neble og Lendemarke. Bønderne i landsbyerne kunne ikke kautionere for deres bud, og godset blev solgt til generalkrigskommissær M. Beringschiold og regimentskvartermester E. Fleischer. I 1776 købte slægten Bosc de la Calmette Marienborg og anlagde blandt andet parken. Senere blev Liselund Slot deres sommerresidens. Siden 1888 har Marienborg været i slægten Moltkes eje.

SøgLitteraturLinksKontakt