Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

16. Elmelunde

Elmelunde 1:8.000
 
Elmelunde i anden del af 1800tallet. Klintevej går på dette tidspunkt syd om både landsby og kirke. Klintevejs fremtidige forløb er her en mindre vej hen til skolen og videre til Hjertebjerg. Høje målebordsblade, 18421899.
 
1 Kirken er samlingspunkt for Elmelunde, som næsten deles i to byer af den gennemkørende Klintevej.
 
2 Sprøjtehuset ved gadekæret.
 
3 De ensartede villaer fra begyndelsen af det 20. århundrede.

Landskab: Ager, bakkeland og overdrev

Tema: Bosætning

Tid: 1880 - i dag

Elmelunde Kirke er den ældste kirke på Møn, opført omkring år 1100. Kirken gør vældigt opmærksom på sig selv: den ligger højt og kan ses over store dele af Møn og har tidligere været benyttet som sømærke, selv om den ligger midt inde på Østmøn. Men Elmelunde rummer mere end de fine kalkmalerier i kirken. Elmelunde er også vejens by. Møn har ingen stationsbyer, men Klintevejen har haft næsten samme betydning som en jernbane i form af byudvikling og villabyggeri for de byer, vejen går igennem. Det gør den i Elmelunde og Hjertebjerg. De to byer er som tvillinger, og funktioner i den ene by har tjent begge byer, foruden det omgivende opland. Det er denne, ikke så fjerne historie fra det 20. århundredes begyndelse, der fokuseres på her.

Den rute, som hovedvejen til Klinten følger i dag, er forholdsvis ny - fra 1960'erne. Tidligere gik turen ad Kirkebakken, syd om kirken. Her opstod i det 20. århundredes begyndelse en ny bydel med villaer og alderdomshjem. Husene blev bygget i en stil, der var inspireret af nationalromantiske strømninger og af bevægelsen Bedre Byggeskik. Flere af husene har bevaret mange af de oprindelige detaljer med pudsede facader med fint fremhævede gesimser, elegant opsprossede vinduer og nyklassicistiske elementer. Et eksempel er det tempelinspirerede indgangsparti til nr. 14. Også det tidligere alderdomshjem, som nu er Pension Elmely, står i nyklassicisme, og bygningen ligger værdigt tilbagetrukket, højt over Kirkebakken.

Men denne bydel lever i dag en lidt skjult tilværelse, mens den nye Klintevej længere mod nord suser forbi. Kun den store plads foran Pension Elmely, kirken, kirkeportalen og gravhøjen er med på det billede, man tager med sig, når man kører gennem byen. Også terrænet spiller ind i oplevelsen af byen: Hvor Pension Elmely ligger højt over Kirkebakken, ligger den til gengæld lavt i forhold til kirken og gør det åbne rum midt i byen endnu større og Kirkebakken til en fjern facaderække.

Elmelunde gemmer imidlertid på mere. Efter den statelige Elmehøjgård ude ved hovedvejen, går den gamle landsbygade stik nord, op mellem bindingsværkshuse og murede småvillaer fra 1900-tallets begyndelse. Husene ligger tæt på vejlinjen, så gaden må slynge sig let gennem bebyggelsen. Længst oppe ligger et lille sprøjtehus og gadekæret. Det stigende terræn lukker sig om byen, og en gård for enden af gaden runder landsbyen visuelt af i nord.

Da en medarbejder fra Nationalmuseet i 1880 var på besøg i kirken, hørte han beretninger om, at man var stødt på gammelt murværk, engang man gravede i gravhøjen ved kirken. Måske var det ikke en gravhøj, men i stedet fundamenterne til et rundt tårn? Men om historien er sand, vides ikke. Sandt er det dog, at dér, hvor Elmehøjgård i dag ligger - overfor kirken - lå i renæssancen et lenssæde og kongelig ladegård, i folkemunde kaldet Elmelunde Slot. Det blev revet ned i 1697 i forbindelse med von Plessens aftræden og hestgardens nedlæggelse.

SøgLitteraturLinksKontakt