Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

15. Mandemarke ejerlav

Mandemarke ejerlav 1:25.000
 
1 Dele af forten er med tiden blevet bebygget - her ligger fx den tidligere rytterskole, den gule bygning, og en nedlagt rutebilgarage. Det hvide hus var engang købmandsbutik.
 
2 Strædet 59 udgør en fin, ensartet række af stråtækte gadehuse med små forhaver ud til det smalle stræde.

Landskab: Ager, bakkeland og overdrev

Tema: Landbrug og bebyggelse

Tid: 1790 - 1880

Mandemarke er Nyords modsætning: Ved udskiftningen i 1804 forblev gårdene i byen på Nyord, mens de fleste i Mandemarke blev flyttet ud. Derfor er hele ejerlavet med landsby og udflyttede gårde dette kulturmiljøs bærende bevaringsværdier. Landskabet er uroligt og bakket - dette er "forsiden" af det store klinteterræn. I øst nærmest smyger byen sig ind i det høje terræn, Mandemarke Bakker. I vest og syd falder de vidtstrakte marker ned mod kysten. I nord afgrænser et levende hegn langs vejen byen fra herregården Klintholm.

Bestiger man overdrevsbakken Høvblege, 120 m over havet, er der fuldt overblik udover de blokudskiftede gårde. Kridtet ligger lige under overfladen og er grobund for den righoldige overdrevsvegetation med sjældne orkideer, hørplanter og sommerfugle.

En trærække rejser sig i det åbne, flade landskab langs vejen, og de udflyttede gårde "hænger" på vejen med fast rytme - med omtrent samme afstand op til vejen og indbyrdes. Gårdene er typisk firlængede og arkitektonisk set ganske velbevarede. Blokudskiftningens skel er bevaret i de levende hegn og diger - nogle steder er de dog gået tabt ved marksammenlægninger. På Høvbleges nordside ses de såkaldte jordfaldshuller med fantasifulde navne som Kongens Køkken og Slumrehule. Mandemarke landsby anes mod nordvest. Landsbygaden slynger sig let på turen ned gennem byen. Snævre stræder knytter sig til gaden: Et fører blot ud i markerne i vest. Et andet, også i vest, møder landsbygaden igen, længst nede i syd, og facaderækken fortsætter lige ud i landsbygaden og danner afslutning for byen. Et tredje stræde - i øst - slår en løkke om den gamle landsbyforte, fælleden midt i byen, og møder også landsbygaden igen. Undervejs bliver strædet til sti og går langs en del af det dige, som i sin tid gik rundt om forten. Også de gårde, der flyttede ud, efterlod huller i landsbybebyggelsen. Hullerne blev med tiden bebygget med huse for folk uden jord. På den måde opstod det selvgroede bebyggelsesmønster, som vi oplever i byen i dag.

Landsbyen og blokudskiftningen er hinandens modpoler: Landsbyen er tæthed, kuperet terræn og nærhed til skov. Blokudskiftningen er åbent landskab og nærhed til kyst. Kontrasterne giver kulturmiljøet oplevelsesrigdom og variation.

SøgLitteraturLinksKontakt