Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

14. Klintholm gods

Klintholm gods 1:16.000
 
1 Alléen går op over det bølgede marklandskab og markerer hovedaksen i herregårdsanlægget.
 
2 Aksen fra alléen går ind gennem portbygningens buede åbning.

Landskab: Strukturer på tværs af landskabet

Tema: Landbrug og bebyggelse

Tid: 1660 - 1790

Klintholm gods ligger højt og flot i det østmønske landskab. Landskabet er det store, komplekse randmorænestrøg, som også Møns Klint er en del af. Herregårdsmarkerne danner store, åbne vidder - selvom forskellen fra de omgivende landsbyers marker til dels er udjævnet med udviklingen i landbruget. Fra herregården skuer man langt mod vest. I den ene side af dette panorama skyder en bakke sig ind i udsigten. Det er Gunildsbjerg, en såkaldt kamebakke med flad top og stejle sider, som rejser sig sydvest for alléen op til herregården. Alléen signalerer herregårdens tilstedeværelse til omgivelserne - modsat den hvide portbygning, der kun lige skimtes fra vejen - og er anlæggets hovedakse, som går gennem bygningsanlæg og park. Herefter går aksen mellem to murpiller, på grænsen mellem park og skov, for straks efter at opløses.

Træer markerer også tilknytningen til Magleby: De står lidt løsere placeret langs kirkestien, der forbinder herregården med kirken i landsbyen.

Herregården har et stort skovtilliggende, og diget, der markerer herregårdens ejerlav, er bevaret. Også inde i skoven er der diger, som deler skoven op. I skovbrynet syd for herregården ligger en tømmerplads med skovriderbolig og nogle småhuse. Godset har i det hele taget mange huse på egnen, dog uden det store fællespræg i stil og farver. Også den tætte placering ved en af landets største naturattraktioner, Møns Klint, har indgået i driften med traktørsteder, fx Hunosøgård, og hotellet på Store Klint. Herudover blev Klintholm Havn anlagt som transporthavn for godset.

Klintholm gods blev anlagt efter krongodssalget i 1769, og godset bestod af landsbyerne Busemarke, Busene, Mandemarke, Magleby, Råbymagle og Klinteskoven. Slægten Scavenius købte Klintholm gods i 1798, og den ejer stadig godset. Efter at den yngre hovedbygning, opført 1873-80 efter tegninger af August Klein, blev nedrevet i 2000, er den ældste bygning i komplekset i dag den fredede Kammerherrebolig, opført 1837, tegnet af G. F. Hetsch. Parken omkring godset blev anlagt i 1875 i barokstil med stier, bede og rosarium.

Bygningsanlægget opleves som to enheder: portbygningen, der fører ind til avlsgården med det høje pakhus med røde porte. Derefter pladsen, hvor parken byder velkommen med en halvrund bastion, som på nordsiden flankeres af Kammerherreboligen, der i dag er fungerende hovedbygning og med det tidligere mejeri overfor. De store træer på bastionen samler rummet opadtil. Store, åbne pladser er et gentaget træk i anlægget: en manøvreplads for store traktorer ligger i nordvest som en stor terrasse, højt over det faldende terræn, hvorfra man skuer ind over Møn. Den anden ligger midt i bygningsanlægget, hvor der mangler en længe.

Bygningerne er opført på forskellige tidspunkter, hvilket afspejles i arkitekturen. Farverne er nogenlunde i overensstemmelse med anvendelsen: brugsbygninger står hvide, boliger gule, mens røde tage samler indtrykket. En længe med medarbejderboliger bag pakhuset slutter sig smukt til bygningsanlægget.

SøgLitteraturLinksKontakt