Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

12. Møn Fyr

Møn Fyr 1:8.000
 
1 Møn Fyr står højt over kystskrænten med fyr og fyrmesterbolig i samme bygning.

Landskab: Kyst og nor

Tema: Kystforsvar

Tid: 1790 - 1880

Møn Fyr er strategisk velbeliggende på spidsen af det sydøstlige Møn. Selv om fyret ligger lavt i for-hold til de høje østvendte kridtklinter, er der godt udkig mod både nordøst og langs den sydvendte kyststrækning. Fyret blev bygget i 1845 på en grund under Klintholm gods, lejet af Statens Farvands-direktorat, og opført i en tid, hvor søfarten blev mere og mere intensiv ved alle landets kyster. Belig-genhed, funktion og arkitektur er derfor i fuldstændig samklang i det lille kulturmiljø.

Møn Fyr er - typisk for tiden - opført med fyr og fyrmesterbolig i samme bygning, så den arkitektonisk fremtræder som hovedbygning. Den røde fyrhat med hvidt rækværk stikker op over taget og spiller smukt sammen med et hvidt stakit, der lukker af mod kysten og afgrænser fyrmesterboligen fra fyrpasserboligen, der ligger for sig selv, vest for. Øst for fyrmesterboligen ligger maskinhuset, som står i en klassicistisk inspireret byggestil, mens nabohuset ude på kystskrænten, kystudkigshuset, er fra 1960'erne og står i en byggestil med modernistisk islæt. Hæk og stakit står præcist omkring husene og signalerer statsinstitution, orden på sagerne og privathed. Husenes fælles, okkergule farve og de høje, slanke træer, der danner et let tag over bebyggelsen, er med til at samle indtrykket. I lavningen nord for husene ligger de nedlagte nyttehaver med en lille pavillon, og dette område bløder lidt op på de stramme former.

Omkring fyret opstod et minisamfund bestående af de tre ansatte og deres familier. På kort fra 1835 betegnes stedet som "Fiskerhusene" og det lave område nord for som "Hampeland". Heraf kan man udlede, at fyret blev oprettet et sted, hvor der i forvejen var huse. Livet i yderste række krævede et lokalt netværk.

Havet tærer hårdt på kysten på dette sted, hvorfor der i både i 1874 og 1892 blev bygget høfder og beskyttelsesmure for at sikre fyrtårnet. Med tiden blev fyret mindre pasningskrævende, og den sidste fyrpasser kunne forestå jobbet alene. Fyrmesterboligen ejes af Klintholm gods og udlejes nu som bolig.

SøgLitteraturLinksKontakt