Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

10. Møns Klint som udflugtsmål

Møns Klint 1:35.000
 
1 Ved indgangen til Klinteskoven står et af de små vagthuse.
 
Postkort fra omkring 1900, der viser et selskab, som netop er sat i land ved Klinten.
 
2 Foto taget fra foden af Sommerspirspynten, hvor Sommerspiret stod til januar 1988 (det ses også i baggrunden på det historiske foto side 36). Foden af Sommerspirspynten ses til højre i billedet, herefter ses det træbevoksede Nellerendefald. Næste klinteparti hedder Gråryggen, og bagest ses Grårygfald, og her er der trappe.

Landskab: Skov

Tema: Rekreation

Tid: 1880 - i dag

"Den Årlige Udflugt til Møns Klint" blev et fænomen, der bredte sig fra begyndelsen af 1800-tallet. Det var en følge af oplysningstidens forskningsiver og naturromantikkens sværmerier. Møns Klint blev et af guldaldermalernes mest yndede motiver. Med de senere nationalromantiske strømninger fulgte også interessen for oldtiden med gravhøje og andre fortidsminder, som skoven er fuld af. Dengang var landskabet mere åbent, og højene tegnede sig tydeligere i skovens landskab end i dag. Efter kunstnerne kom borgerskabet, som sejlede med dampskib og indlogerede sig på Hotel Store Klint. Foreninger tog til Klinten på endagsudflugter med kaffe og picnickurv.

Efter første verdenskrig skiftede transportmidlet til bil og rutebil, og i området opstod pensionater. Nogle blev senere til feriekolonier, mens pensionatet Hunosøgård blev vandrerhjem. I løbet af 1960'erne blev der anlagt cafeteria ved Klinten, og Camping Møns Klint fik tre stjerner! Klinteskoven blev udstyret med afmærkede stier og ridestier - med bomhuse ved indgangen til skoven. Det er sporene af denne turisme og de landskaber, den udspringer af, som er de bevaringsværdige værdier i dette kulturmiljø.

Landskabet er fortsat attraktionen. Først og fremmest den dramatiske klint, hvor det hvide kridt lyser skarpt på en solskinsdag og giver havet en smuk, lysegrøn farve. Men også de store søer, Hunosø, Aborresø og Geddesø, som ligger i området omkring Jydelejet, i randen af skoven. Højt over Jydelejet ligger Aborrebjerg, hvorfra hele området overskues i et flot panorama. Man kigger ned på Jydelejet med spredt bevoksning af buske og træer for foden af "bjerget". Man skal dog tættere på, hvis man vil opleve den helt særlige overdrevsflora med en sand rigdom af urter og orkideer.

I Klinteskoven er der et diskret samspil mellem landskab og forhistorie, hvilket giver sig udtryk på mange måder. Kigger man efter, ses konturerne af de mange gravhøje i skovbunden. De steder, hvor gravhøjene er grupperede - og det er de flere steder - vækker det store antal opmærksomhed. For eksempel sydvest for campingpladsen, hvor den ene høj klart viser sig efter den anden og tegner et landskab med oplevelser for store og små.

En anden af disse grupper af gravhøje ligger længere mod sydøst, hvor en ring af høje ligger omkring den såkaldte Skriverhøj. Også højene ved Stengår-den, ved udgangen af skoven i syd, fremstår tydeligt. Her ligger højene på to rækker, som tegner sig klart i det afgræssede landskab under træerne, og denne måde at præsentere sig på kommer tættest på det oprindelige anlæg.

En gang lå højene med pomp og pragt, frit og højt i landskabet, så de kunne ses langvejs fra, og tæt på alfarvej. Paradokset er, at netop den skov, der siden er vokset op om højene, også gennem tiden har bevaret dem. I skoven er de ikke blevet overpløjet, som det ofte er sket på markerne.

Der findes også levn af oldtidens marker, de såkaldte oldtidsagre. Det er lange, lave volde af oppløjet jord, som ikke er nemme at se under bladene i skovbunden. Men de er der - i området nord for gruppen af gravhøje med Skriverhøj. Til gengæld er Timmesø Bjerg ikke til at overse: den store, rundede bakkeformation hvælver sig vældigt op af skovbunden. Terrænet er blevet udnyttet af mennesker i middelalderen, hvilket afsløres af fundet af en borgbanke fra 1100-tallet. Man må dog forestille sig et noget andet landskab, med færre træer.

Alle disse oldtidslevn var inspirationskilde i romantikken og i senere tider. Den dag i dag kan skovens mange stednavne, for eksempel Store Trylledans og Lille Trylledans, sætte gang i fantasien. Hvad vi i dag oplever som en helhed, Klinteskoven, er nemlig egentlig en samling af lokaliteter, inddelt i haver og indelukker af de mange diger, som stadig kan findes i skoven. Alle med navne, som Svantestenen, Slumrehule og Vildmandssti - blot for at nævne nogle.

Møns Klint og Jydelejet er stadig velbesøgte udflugtsmål, og byggeriet af besøgscentret ligger i forlængelse af denne nyere måde at se og formidle naturen på: Det er ikke nok at se, hvad man ser, man skal også vide, hvad man ser.

SøgLitteraturLinksKontakt