Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

24. Bogø Hovedgade

Bogø Hovedgade 1:16.000
 
1 Bogø Havn med Stubbekøbing Havn overfor. En lille færge sejler om sommeren mellem de to havne.
 
Den nordlige del af Bogø by, Gammelby, 1888. Møllen på kortet er nedrevet.
 
2 Kaptajnsvilla med karnap i Gammelby. Præstegården afrunder landsbygaden i nord.
 
3 Efter landsbygaden har snoet sig gennem Gammelbys husrækker og gået under de høje trækroner ved kostskolen, åbnes der op ved møllen. Derefter går vejen videre gennem Nyby.
 
4 Bogø Kostskole, Bogø Hovedgade 57, er opført i 1887 i en borginspireret, historicistisk stil.

Landskab: Kyst og nor

Tema: Fiskeri, søfart, færgesteder og broer

Tid: 1660 - 1790 og 1880 - i dag

Bogøs tilknytning til søfarten afspejler sig tydeligt i Bogø By. Byen ligger på øens højeste sted, en nord-sydgående højderyg på den østlige del. Hovedgaden følger højderyggens retning, og kulturmiljøet udgøres af denne gade. Gaden kan ses som en slags tidslinje, og den forbinder Gammelby, hvor kirken ligger højt i nord, med havnen nede ved kysten i syd - via først den del, der kaldes Bogø By og siden Nyby, efter møllen. Især disse bydele rummer oplandsbyens funktioner som forretninger, skole og bank. Ind imellem det nye og det gamle ligger huse, der fortæller om byens søfartshistorie: statelige kaptajnsvillaer og mindre skipperhuse - nogle med skibsnavne på facaderne - og ikke mindst den ærværdige Navigationsskole. Kaptajnsvillaerne er typisk grundmurede huse fra omkring sidste århundredeskifte med fine pudsdetaljer på gavle og facader samt store karnapper og gavlkviste mod gaden. De mange detaljer tilskrives forbindelsen til søen: kaptajnerne ville have udsyn og pondus, også når de gik i land. Øens tilknytning til søfarten tog sin begyndelse, da kongen i 1696 fritog møn- og bogøboerne for nogle af deres pligter mod, at man lod sønner oplære til sømænd.

I landskabet omkring den gamle by kan stjerneinddelingen af markerne stadig ses som levende hegn og hjulspor, der følger skellene. Hjulspor og veje bliver til gader, der fører op til hovedgaden. Her ligger husene højt over sidegadernes lave bebyggelse. Træer og beplantning lukker sig om bebyggelsen, der sammen med det forgrenede gadenet giver denne ældste bydel en sluttet karakter. Først ved møllen - som engang lå på en bakketop udenfor byen - får bebyggelsen en mere åben og luftig karakter med kig til landskabet og udsigt til vandet. Dette er den yngre by, der kom til i begyndelsen af 1900-tallet. Herfra er der udsigt til Stubbekøbing, som i ældre tider var den by, man tog til, når der skulle handles større ind. Først i 1689 blev øen lagt til Møns Amt, ellers var tilknytningen til Falster.

Går man en tur gennem hovedgaden, danner præstegården slutpunkt for et kig op ad gaden. Foran præstegården er en plads med to flotte træer og udsigt til farvandet i nord. Kirken er fra 1200-tallet, og bag kirkegårdsmuren ligger kirkegården med de mange sømandsgrave. Længere nede ad hovedgaden ligger et lille sprøjtehus med et kort over øen - tegnet på den turkise gavl - og et af byens to gadekær. En anden del af byens historie fletter sig ind mellem gadens bindingsværkshuse og gårde: forsamlingshus, kro, bank, brugs, avisredaktion og de øvrige funktioner, fx el-værk og kostskole. Alt sammen er vidnesbyrd om en aktiv oplands- og skoleby i det 20. århundredes begyndelse. En særlig stemning er der ved kostskolen, hvor de høje træer mellem de herregårdslignende bygninger lukker sig om gaden. Havnen består af små fiskerhytter og huse samt opkørselsrampen til færgeoverfarten til Stubbekøbing. Forbindelsen til Falster er der skam endnu.

SøgLitteraturLinksKontakt