Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

23. Byområdet Damme/Askeby

Byområdet Damme/Askeby 1:16.000
 
Damme og Askeby var to særskilte landsbyer i sidste halvdel af 1800tallet. Damme strakte sig på dette tidspunkt mod syd, via Kokseby til Vollerup, og mod nord, Tostenæs. Andelstidens bygninger, mejeriet og brugsen, og den efterfølgende oplandsby var endnu ikke blevet bindeleddet mellem Damme og Askeby. Høje målebordsblade, 1842-1899.
 
1 Strædet, Klemmen, mødes med landsbygaden, og en lille pladsdannelse opstår i Ykrydset. Det afskårne hjørne på bygningen overfor korresponderer fint til den lille rumdannelse.
 
2 I hver ende af tvillingebyen er - eller rettere var - en mølle. Fra Damme kro er der udsigt til Kokseby mølle, som står bedst bevaret, mens der kun er undermøllen tilbage i Askeby.
 
Damme engang i 1930'erne. Husene ligger tæt på vejen, uden forhaver, langs den snoede landsbygade, der endnu ikke er asfalteret.
 
3 Området ved brugsen og mejeriet opleves som Fanefjordgades "centrum" og markeres flot af skorstenen. Mejeriet benyttes i dag til genbrugshandel. Bygningen er noget forsømt og dette præger helhedsoplevelsen af stedet.

Landskab: Ager, bakkeland og overdrev

Tema: Bosætning, industri/håndværk

Tid: 1880 - i dag

Damme og Askeby er to næsten sammenhængende bebyggelser, men hver med sin landsbykerne. De er forbundet af et tredje led, nemlig oplandsbyens nyere huse. Denne tredeling markeres af hvert sit vartegn: i syd ved Damme, Kokseby Mølle - i nord af Askeby Mølle (undermølle), samt midtvejs af mejeriet, som udgør vartegnet for oplandsbyen og andelstiden, de første årtier af det 20. århundrede. Denne udviklingshistorie fortælles i dette kulturmiljø.

Bebyggelserne har forskellig karakter - selv om det til en vis grad sløres af villaerne, der er kommet til siden. Men det er væsentligt at bevare disse særlige karaktertræk for hver enkelt lokalitet. Damme er den tætte landsby med slynget gade og gadekær samt landsbygadehuse omkring Hjørnet - foruden lave længer i Klemmen og her og der store bygninger som plejehjemmet, saftstationen og teaterbygningen. Kroen ligger lidt for sig selv, på vej ud af byen, hvor der også er udsigt til møllen og Fanefjord Kirke langt ude i sydvest.

Den nordlige del af Damme ligger på den anden side af Fanefjordgade og er et lavere liggende område med snoet landsbygade mellem lave huse. Længst i nord ligger nogle velbevarede gårde, og der er kig til markerne mellem husene. Askeby er mere åben med en landlig karakter og flere store gårde og landsbyhuse langs vejen. Her er ligeledes gadekær og kig til Præstebjerg, en såkaldt hatbakke. Oplandsbyens huse indgår også i kulturmiljøets bærende værdier. Langs Fanefjordgade ligger villaer med store butiksruder, bygninger fra andels- og foreningstiden i det 20. århundredes begyndelse, fx brugs og mejeri, samt småindustri og værksteder. Uden på gadebebyggelsen kommer et yngre lag, som rummer nyere institutioner og bebyggelse fra 1960'erne med bank, skole, boldbaner og parcelhuse. Ved sideveje til Fanefjordgade og mellem husene kigger man gennem lagene.

Enkelthuse i pyntelig provinsbyarkitektur fra det 20. århundredes begyndelse - og lidt senere murermesterhuse - danner samlende element for de forskellige dele og passer smukt ind i helheden. Mange huse er ændrede, men flere har bevaret de originale bygningselementer som døre og vinduer, skorstene, gesimser, vindskeder i træ, og de understøtter kulturmiljøet på bedste vis. Flere steder fortæller store butiksruder - blændede eller med ny anvendelse - om en tid, hvor butikkerne lå tættere end i dag. Disse spor er også vigtige elementer i kulturmiljøet.

Gadeforløbets svungne og forgrenede karakter gennem Damme/Askeby står i stærk kontrast til den stringente, øst-vestgående omfartsvej, Grønsundvej, som Damme-Askeby ligger højt over i det kuperede landskab. Når man færdes på Fanefjordgade - i hele dens udstrækning - ses og mærkes det, at gaden ligger højt i et skrånende landskab, som falder ned mod alle retninger. Måske mest storladent ned mod Fanefjord med kirken.

Damme/Askeby undergik i løbet af 1970'erne den samme forvandling som andre landsbyer. Antallet af landmænd faldt, og tilknytningen til landsbyen fortonede sig. I stedet søgte landmændene mod Stege og byer på Sjælland. Selv om butikkerne i landsbyen lukkede, og værksteder blev nedlagt, blev bygnin-gerne stående. Enkelte servicefag formåede at tilpasse sig - som fx sparekassen og autoværkstedet, Fanefjordgade 48, der tidligere var smedje. Teaterbygningen Fanefjord istandsatte og genanvendte nogle af de tomme bygninger og indrette institution for sent udviklede. Projektet var et af de første byfornyelsesprojekter i landsbyregi og blev et kulturelt vendepunkt for Hjørnet i Damme.

SøgLitteraturLinksKontakt