Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

22. Flintindustrianlægget Daneflint

Flintindustrianlægget Daneflint 1:8.000
 
1 Fabriksbygningen ligger stor og mægtig på den lave pynt. Vinduer og porte er svenskrøde, og det giver, sammen med de malede bogstaver "Daneflint", den grove bygning et vist forsonende skær over sig.

Landskab: Kyst og nor

Tema: Håndværk, industri og produktion

Tid: 1880 - i dag

En mægtig bygning ligger på det yderste af Hårbølle Pynt. Det er virksomheden Daneflint A/S, der udnytter forekomsten af den flintesten fra Møns Klint, som strøm og bølger har transporteret hertil, og som også pyntens strandvoldslandskab er skabt af. Tidligere tiders intense flintegravning har omskabt landskabet, så det i dag fremstår med vandfyldte huller og moser. De er bevokset med dunhammer, pil og birk, og er omgivet af områder med græs og en smule lyng. Selve fabriksgrunden er uden væsentlig beplantning, så den store bygning er i markant kontrast til det flade kystlandskab. Størrelsen harmonerer dog med de store flintdepoter og vide manøvrepladser, der ud mod kysten afgrænses af nogle skure helt ude på kanten, så køretøjerne kan komme til. Bygningens store tag dominerer, når man kommer ad Stenminevej. På vejen passeres en direktørvilla og nogle funktionærboliger, og en af kulturmiljøets bærende værdier er netop denne tætte sammenhæng mellem produktionsområde og tilhørende boliger. Sammenhængen følges fint op i rumlig forstand: husene står på rækken langs vejen og leder op til fabriksanlægget med den lave kontorbygning med læsserampen foran. I 1901 opførte Møns Stenminer, forløberen for Daneflint A/S, den første udskibningsbro ved Hestehaven. Interessen for dansk kugleflint var steget støt, og der blev eksporteret materiale til det meste af verden. Under 2. Verdenskrig blev fabrikken brændt ned af tyskerne, men i 1950'erne var fabrikken igen på fode. Frem til slutningen af 1960'erne var det en vigtig lokal arbejdsplads, og der blev både produceret kugleflint til valser og knuste sten til sandpapir. I 1974 blev der foretaget en regulering af indvindingen af hensyn til kystsikringen, og i 1995 blev det meste af Grønsund og dermed området ved Hårbølle Pynt udlagt til fuglebeskyttelsesområde. Derved blev indvindingsrettighederne yderligere begrænset. Fabriksanlægget er fortsat fungerende, og i dag hentes flinten i Grønsund.

SøgLitteraturLinksKontakt