Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

20. Fanefjord Skov

Fanefjord Skov 1:25.000
 
1 Skoven går næsten helt ud til kysten. Fra stranden går høfder ud i vandet.
 
Historisk foto. Fanefjord skovpavillon blev bygget 1906 som et fælleseje af bønderne i Fanefjord. I dag drives pavillonen som spisested, Jagtkroen, med ansat forpagter.

Landskab: Skov

Tema: Skovbrug og rekreation

Tid: 1660 - 1790

Fanefjord Skov er en ganske særlig skov - ikke kun fordi den ligger lige ud til kysten, men også fordi skoven er fællesskov. Det vil sige, at skoven er opdelt i anparter og ejet af folk i sognet.

Fællesskoven indgår i den bræmme af bøgeskov, der vokser helt ud til kysten på Sydmøn, og omfatter også Slotshaven. Skov og strand er i smuk dialog, og træerne danner baggrund og læ for den gode sandstrand. De yderste træer står på en lerklint, som brat møder vandet. Vandet eroderer lige så stille klinten. Også mod markerne har skoven engang været større - det afslører en række stendiger lidt udenfor skoven. Skoven ligger på en svagt bakket flade, og mange af lavningerne er fyldt med vand. Der ville være endnu mere vand, hvis ikke noget af det blev drænet væk af de mange afvandingskanaler, som skovbunden gennemkrydses af. I skovbunden tegner også en del diger sig.

Skoven har været opdelt i anparter siden krongodssalget i 1769, hvor sognets bønder købte skoven af kongen. Derefter drev bønderne den i fællesskab. Ved udskiftningen i 1803, hvor landsbyer, marker og jorder fik nye opdelinger, blev skoven delt i fire roder med i alt 80 ejere. De 80 ejere svarede til antallet af bøndergårde i sognet. Skovens fire roder blev adskilt med jorddiger og rishegn, og man kan stadig tydeligt se disse inddelinger som volde i skovbunden. En af dem begynder et stykke fra den asfalterede vej og løber omtrent vinkelret på indkørslen til skovfogedboligen med retning mod Østersøen.

I 1921 blev anpartshaverne enige om kun at lade folk indenfor sognets grænse få andel i skoven - medmindre anparten gik i arv. I dag er skoven delt mellem 160 anpartshavere, idet hver anpart maksimalt kan deles i fire dele. Mens tendensen i mange år har været flere anpartshavere, er den nu tilsyneladende vendt. Gårde sammenlægges, og når det sker, samles også skovens anparter - en udvikling som minder om udskiftningen omkring år 1800.

I løbet af 1800-tallet blev træerne i skoven fornyet, og indtægterne steg. Man ympede, hvilket er et gammelt ord for, at man podede. En del af skoven kaldes da også Ympehaven. Skoven bliver i dag drevet ved plukhugst og selvforyngelse. Dette giver skoven sin specielle, lysåbne og lidt vilde karakter, og sammen med nærheden til kysten gør det skoven til en særlig oplevelse. Princippet om selvforyngelse gjorde Fanefjord Skov og skovfoged Haase landskendt. Fra 1950'erne og frem til slutningen af 1980'erne kom forststuderende fra nær og fjern for at høre Haase fortælle om driftsformen, der adskilte sig fra anden produktionsskov. Skovfogedhuset ligger i skovens nordvestlige udkant og er en smuk, hvidpudset bygning fra 1925, opført i nyklassicistisk stil med nationalromantisk inspirerede detaljer.

Skov og strand har også suppleret hinanden udover på det rent rekreative område. Slotshaven var kendt for sine meget høje bøgetræer i tidligere tider, og flere af disse bøgetræer fungerede som sømærker. Man fredede fire bøge i 1885. Men selv ikke fredning redder fra forfald. I dag ses kun rester af en enkelt, væltet bøg i Slotshaven. Mellem Slotshaven og Fanefjord Skov kiler et åbent stykke med nogle mindre huse og gårde sig ind og bryder skovens nærkontakt til havet. Et af husene passer med sine rødmalede træudlænger fint til skoven, mens andre relaterer sig til vandet. Man kan frygte, at kystnærheden vil friste, så husene skifter status, får store panoramavinduer og altaner. I 1869 blev der på 100 års dagen for bøndernes frikøb af skoven opsat en mindesten på en af de 22 gravhøje i skoven. Nogle år efter, omkring 1883, blev der bygget et gæstgiveri overfor gravhøjen. Der kom for alvor fokus på skovens rekreative sider, og stedet blev rammen om mange festligheder som skyttefester, foredragsballer og private fester. Gæstgiveriet blev udvidet i 1906 med en verandalignende pavillonudbygning. Der er fortsat gang i pavillon og gæstgiveri - og der festes stadig i skoven.

Midt i skoven, ved stien langs den store sø, ligger en bygning i gule mursten med årstallet 1942 på gavlen. Bygningen har 10 grønne, portlignende skodder på den ene side. Fanefjord Skytteforening holder til i bygningen og skyder fra huset til måls henover stien ned til kuglefanget ved søen.

SøgLitteraturLinksKontakt