Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

19. Damsholte kirke

Damsholte kirke 1:8.000
 
1 De to længer gentager billedet ved Marienborg ved at stå på hver side af indgangen til kirkegårdsanlægget. Den gule farve kobler bygningsanlægget sammen - trods stilforskelle.
 
2 Det er sjældent at se en landsbykirke i rokokostil, derfor er kirken et ganske uventet indslag i de landlige omgivelser. Kirken ligger lidt på sned for vejen og de to længer ude ved den.
 
Marienborg gods og Damsholte kirke i tidsrummet 1743-1855. Koloreret stik. Kirken ligger højt og markant i landskabet, mens herregården ligger noget lavere.

Landskab: Ager, bakkeland og overdrev

Tema: Tro og skik

Tid: 1660 - 1790

Når man kommer kørende ad landevejen over Vestmøn, studser man uvilkårligt. Ude på landet står pludseligt en raffineret rokokokirke - fint tilbage-trukket på kirkegården, bag kirkegårdsdiget, der kantes af høje træer. Det er Damsholte kirke med den smukke kirkegård, hvor beplantningen næsten antager skulpturelt udtryk - i stor kontrast til de omkringliggende markers store, ensartede flader.

Kirken ligger højt i landskabet med et lavt engareal og åbne marker omkring sig. Det opleves særlig intenst om vinteren, hvor de meget store træer ikke har blade, og man uhindret kan se kirken midt i det hele, når man kommer nordfra. Det er, som en bid af Marienborgs jorder er skåret ud til kirken, og sammenhængen mellem herregård og kirke er da også tæt, historisk set. Kirkens opadstræbende linjer understøtter den markante placering i landskabet og giver kirken en vis ophøjet fornemhed. Terræn og arkitektur spiller på denne måde fint sammen med bygningens indhold. Når man kommer sydfra, er det de to gulkalkede huse, graverbolig og kirkelade, under tætte rækker af hestekastanietræer, der fanger blikket, mens selve kirken ligger tilbagetrukket, inde på kirkegården bag kirkegårdsdiget. På kirkeladens langside ses nogle ringe, som man tidligere benyttede, når hestene skulle tøjres, mens man var i kirke.

Damsholte kirke blev opført 1741-43 som sognekirke for Damsholte sogn, der var blevet dannet i 1740 ved at udskille den vestlige del af Stege landsogn. Kirken blev opført tæt ved den daværende amtmandsbolig, Nygaard, som senere blev til Marienborg. Kirken er tegnet af arkitekten Philip de Lange i rokokostil og står i gult puds. Skibets midterparti er fremhævet med hvide pilastre og trekantfronton. Kor og våbenhus udgør korte udbygninger i forlængelse af skibet og slutter sig til under det afvalmede tag. Over våbenhuset prydes taget af et løgkuppelspir.

På kirkegårdens nordvestside findes det klassicistiske gravkapel fra 1800-tallets begyndelse for amtmand og godsejer G.P. Antoine Bosc de la Calmette og hustruen Lisa Iselin, der også ejede Liselund. Gravhøjen ved Damsholte kirke er dog ikke fra oldtiden. Den er et gravkapel, der rejstes i slutningen af 1800-tallet for godsejerslægten Tutein, der ejede Marienborg i perioden 1821-1888. Bag højen - med udsigt til Marienborg - er Elsa Gress og Clifford Wright begravet. De og andre kunstnere havde i 1970'erne og 1980'erne stærk tilknytning til godset under grev Peter Moltke.

Kirken er anlagt diagonalt i forhold til vejen. Retningen følges af gravsteder og stier nærmest kirken, mens retningen skifter, når stierne nærmer sig kirkegårdsdige, graverbolig og kirkelade. Tilsammen giver elementerne et indtryk af spændstighed og dynamik, og dette anlæg af fine hække er værd at værne om.

SøgLitteraturLinksKontakt